Globe

Danmarks bidrag til et fødevaresystem indenfor de planetære grænser

CONCITO's faglige rådsmøde.

Det internationale forskerhold bag begrebet "planetære grænser" udgav i september en opdateret status for menneskehedens påvirkning af de vitale planetære systemer. Konklusionen er, at seks af ni videnskabeligt definerede og kvantificerede tålegrænser nu er overskredet. Det gælder: Klimaforandringer, tab af biodiversitet, ændring af skovdækket, ændring i ferskvandsforbrug, udledning af kvælstof og miljøfremmede stoffer. 

Det globale fødevaresystem er en meget betydelig faktor i overskridelsen af flere af tålegrænserne, og den største enkeltstående faktor på flere af dem. De opdaterede planetære grænser gør det evident, at det haster med en omfattende transformation af det globale fødevaresystem, og det gælder naturligvis også den danske fødevaresektor.

På rådsmødet vil CONCITO sætte fokus på, hvad denne transformation kræver af de forskellige aktører i fødevaresektoren på et mere overordnet niveau. Hvad er de vigtigste indsatsområder for danske fødevareaktører igennem hele kæden fra primærproduktion til forarbejdningsindustri, foodservice og detailhandel, når de skal bidrage til at fremme et globalt fødevaresystem indenfor de planetære grænser?   

Den indledende præsentation/rammesætning gives af Katherine Richardson, KU og hovedforfatter på Planetare Boundaries-opdateringen, hvorefter følger to debatsessioner: 

Session 1: Status for fødevaresystemets bidrag til overskridelsen af de planetære grænser.

  • Katherine Richardson, KU og hovedforfatter på Planetare Boundaries-opdateringen
  • Maria Gjerding, præsident for DN og bestyrelsesforperson for Tænketanken Hav
  • Bo Jellesmark Thorsen, rådsmedlem i Klimarådet

Session 2: Vigtige indsatsområder for danske fødevareaktører

I denne session sættes fokus på forskellige danske fødevareaktørers bud på deres vigtigste indsatsområder i forhold til at fremme et globalt fødevaresystem inden for de plantære grænser.

  • Michael Minter, programchef for CONCITOs fødevareprogram
  • Niels Peter Nørring, klimadirektør i Landbrug & Fødevarer
  • Kasper Bruun Knudsen, public affairs manager i Novozymes
  • Hanne Søndergaard, bæredygtighedsdirektør i Arla Foods

  • Jakob Zeuthen, bæredygtighedschef i Nemlig.com

  • Claus Meyer, stifter af Meyers og gastronomisk iværksætter

Efter det faglige arrangement serveres et glas m.v.

Information
CONCITO Logo
25. oktober 2023
15:00 – 16:30
PRESSEN, Vestervoldgade 33, 1785 København V